Ambitiøs ejendomsadministrator til DABEA
Synes du ejendomsadministration lyder kedeligt? Så kender du ikke DABEA. Vi er en ung virksomhed, der er i gang med at sætte nye standarder for ejendomsadministration.
Vi søger en medarbejder, der vil være en del af en virksomhed med højt til loftet, godt humør og masser af muligheder for personlig udvikling og faglige udfordringer.
Vi har ambitioner om at levere den bedste administration for boligforeninger – samtidig med at vi har det sjovt sammen og udvikler den bedste digitale platform på markedet. Du vil derfor blive en del af et team med stort fokus på kvalitet i den daglige opgaveløsning, løbende faglig udvikling og efteruddannelse samt tæt sparring med chef og kolleger.
Du vil få en varieret hverdag med at hjælpe bestyrelser og beboere i din faste portefølje af ejerforeninger, andelsboligforeninger og grundejerforeninger med at gøre deres forening til et velfungerende fællesskab.
Om dig:
- Uddannelse som finansbachelor, finansøkonom eller fra universitet
- Gerne nogle års erfaring som ejendomsadministrator
- Initiativrig, proaktiv, energisk og serviceorienteret
- Du taler og skriver flydende dansk
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med plads til at lære og udvikle sig
- En attraktiv arbejdsplads med gode kolleger og et stærkt socialt fællesskab
- Løn efter kvalifikationer
Om DABEA
Vi er i gang med at gøre ejendomsadministration nem, enkel og digital for ejerforeninger, grundejerforeninger og andelsboligforeninger.
DABEA vokser hastigt og får hver uge nye foreninger som kunder. Du bliver derfor en del af et ungt team, som løbende vokser og udvikler sig – sammen og individuelt. Vi lægger vægt på at ansætte ambitiøse medarbejdere, der sætter udvikling og det at have det sjovt sammen højt.
I DABEA har vi skabt vores egen digitale platform, der gør administrationen af vores kunder enklere og lettere. Platformen giver samtidig foreningerne mulighed for at få en større grad af selvbetjening, end der er tradition for i branchen.
Vi tror på, at ejendomsadministrationen ikke behøver at være så kompliceret, så smarte digitale løsninger, god service og attraktive priser kan gå hånd i hånd.
Vi kan se, at vores produkt tiltaler mange foreninger og har derfor oplevet stor vækst i de seks år, vi har været på markedet. Vi hjælper i dag flere end 250 foreninger.
Vi har kontor i lækre lokaler i Indre by i Pilestræde.
Du kan se mere på www.dabea.dk.
Om ansættelsesprocessen:
Vi forventer at holde samtaler i løbet af april med ansættelse hurtigst muligt. Vi gennemgår løbende ansøgninger. Det er en fuldtidsstilling med ansøgningsfrist 20/4.
Skriv et par ord i din ansøgning om hvorfor du passer ind hos Dabea.
Se også vores andre stillingsopslag på dabea.dk/job.
Hvis du har nogen spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte adm. direktør Morten Boje – morten@dabea.dk eller 24 98 10 46.
Vi glæder os til at høre fra dig.