I mange foreninger er der et ønske om at honorere de frivillige kræfter, der bidrager til foreningens aktiviteter. Det er typisk bestyrelsesmedlemmer, men det kan også være beboere og lejere, der hjælper med trappevask, havearbejde, deltager i udvalg osv.
I denne artikel skitserer vi reglerne for de tre typer af honorering, som en forening kan gøre brug af. Det drejer sig om:
- Skattefri godtgørelse
- Løn og honorar
- Faktura fra medhjælper
Særligt reglerne for skattefri godtgørelse bliver ofte anvendt i ejerforeninger, andelsboligforeninger og grundejerforeninger. De forventes forenklet og udvidet væsentligt her i 2026 med virkning for hele året.
I foreningen skal man huske, at det altid kræver generalforsamlingens beslutning at udbetale godtgørelse, løn og honorarer mv. – enten ved en direkte beslutning herom eller ved at der afsat budget hertil.
Det skal tillige bemærkes, at der principielt ikke er forskel på, om udbetaling af løn, honorarer mv. sker som deciderede udbetalinger, bankoverførsler, gavekort eller som reduktion af fællesudgifter, boligafgift, medlemsbidrag eller leje mv. Man kan ikke “omgå” skattereglerne ved fx at kalde en økonomisk udbetaling “nedsat boligafgift” eller lignende.
Skattefri godtgørelse
Foreninger kan give skattefri godtgørelse til frivillige medhjælpere. Det kan fx være bestyrelsesmedlemmer, trappevaskere mv.
Den skattefri godtgørelse er en godtgørelse for udgifter, som det må antages, at den frivillige afholder for at udøve det frivillige hverv. Men der er ikke noget krav om dokumentation for, at den frivillige faktisk har afholdt udgifterne.
Der er i øjeblikket tre betingelser knyttet til muligheden for at udbetale skattefri godtgørelse:
- Der må ikke refunderes udgifter for det samme, dvs. foreningen må ikke samtidig betale for henholdsvis kontorartikler, telefon/internet eller beklædning.
- Der må ikke samtidig betales løn/honorar for de samme opgaver.
- Det skal ligge i den frivillige opgave, der udføres, at der er behov for de pågældende ting til udførelsen af den frivillige opgave.
I 2025 var der mulighed for at give skattefri godtgørelser på op til i alt 6.800 kr. for tre forskellige typer af udgifter:
- For udgifter til kontorartikler: 1.700 kr.
- For udgifter til telefon/internet: 2.800 kr.
- For udgifter til beklædning: 2.300 kr.
Nye regler for 2026 – forhøjelse af godtgørelse til 10.000 kr.
Der forventes at blive vedtaget en forenkling og udvidelse af reglerne for skattefri godtgørelse, så der fra og med 2026 kan gives én samlet godtgørelse på 10.000 kr. til frivillige uden dokumentation. Lovforslaget forventes fremsat i februar 2026 og vedtaget i juni 2026 med virkning for hele 2026.
Løn og honorar
Hvis foreningen ikke opfylder ovenstående krav til udbetaling af skattefri godtgørelse, vil udbetaling af kontantbeløb, nedslag i boligafgift, fællesudgifter, medlemsbidrag og leje eller gavekort mv. blive betragtet som løn eller honorar.
Udgangspunktet er, at sådanne udbetalinger er skattepligtig løn (AM-indkomst). I sjældnere tilfælde kan det være som skattepligtigt honorar eller værdi af fri bolig (B-indkomst). Og i enkelte tilfælde kan det være muligt at bruge socialt frikort. Nedenfor beskrives forskellen:
- AM-indkomst vedrører noget, som er fast, løbende eller tilbagevendende. Dvs. et ansættelses(lignende) forhold, hvor man fx har en aftalt arbejdstid og et aftalt antal arbejdstimer. Det kan godt være få timelønnede opgaver. Løn (honorar) for bestyrelsesarbejde vil altid blive betragtet som AM-indkomst.
- B-indkomst vedrører periodiske opgaver, som man får et honorar for, fx fordi der ikke er defineret arbejdstid eller opgaverne, og fordi honoreringen varierer og typisk er en engangsforeteelse.
- Socialt frikort. Nogle beboere har eventuelt et socialt frikort eller kan få det. Er det tilfældet, kan beboeren tjene op til ca. 45.000 kr. årligt, uden at der skal betales skat. Foreningen skal indberette det udbetalte i et særligt system for socialt frikort.
Vi har spurgt SKAT, om de kan oplyse den præcise skelnen mellem AM-indkomst og B-indkomst. SKAT har oplyst, at der ikke er nogen entydig skelnen, men hælder mod, at fx løn for havearbejde og viceværtopgaver mv. er AM-indkomst.
Foreningen skal være opmærksom på, at den ved udbetaling af i hvert fald AM-indkomst bliver arbejdsgiver. Det medfører krav om ansættelsesbevis, lovpligtig arbejdsskadeforsikring, udarbejdelse af lønseddel, indberetning af løn til SKAT og indeholdelse af kildeskat, overholdelse af ferieloven og eventuelt funktionærloven mv.
Ved udbetaling af B-indkomst er der også krav om indberetning til SKAT og indeholdelse af kildeskat.
Udbetaling som nedsat fællesudgift og boligafgift vil typisk blive indberettet som “Værdi af fri bolig”, der er B-indkomst. Foreningen bør dog overveje, om der ikke reelt er tale om AM-indkomst, der skal udbetales som løn.
Bemærk, at man ikke både kan få skattefri godtgørelse og løn eller honorar for det samme arbejde. Hvis man får løn eller honorar, bliver den skattefri godtgørelse også skattepligtig, og foreningen får pligt til at indberette den udbetalte godtgørelse til SKAT.
Betaling af faktura
I nogle foreninger hvor en beboer eller anden person løser opgaver for foreningen, sender beboeren en faktura til foreningen uden at have et cvr.nr. og/eller være momsregistreret.
Det er lovligt at sende en “privat faktura”, hvis den lever op til almindelige fakturakrav og påføres afsenders cpr.nr. Hvis den pågældende person ikke sælger ydelser for mere end 50.000 kr., er der heller ikke krav om momsregistrering, og fakturaen kan derfor udarbejdes uden moms.
Hvis foreningen betaler en sådan “privat faktura”, er den forpligtet til at indberette betalingen til SKAT som udbetalt B-indkomst (honorar) til modtageren. Det er således ikke tilstrækkeligt for foreningen blot at betale fakturaen.
I er altid velkomne til at kontakte DABEA, hvis I har spørgsmål eller brug for vejledning: kontakt@dabea.dk eller telefon 21 86 68 44.
